Anmeldelse: MSI Wind
Nu har jeg de sidste 10 år ønsket mig en god og brugbar subnotebook, og for 1 års tid siden begyndte den drøm endelig at kunne blive en realitet.
Sony har i mange år produceret dem, pris og ydelse har bare ikke været tiltalende.
Men så kom Asus EEE 701 i slutningen af 2007!
Det var jo lidt af en revolution, ikke mindst pga prisen, som var ca 2.500.- kr.
Dog var skærmopløsningen kun sølle 800X480, hvilket ikke er optimalt til webbrug.
Bl.a. grundet den ringe opløsning ventede jeg til sommeren 2008, og købte modellen Asus EEE 900, som kører 1024×600.
Men men men… Jeg valgte udgaven med 16GB solid state hd, og sikke en skuffelse. Selv efter en n-litet xp installation kørte den uacceptabelt langsomt.
Så nu er valget faldet på MSI Wind U100, og begejstringen vil ingen ende tage:
Intel Atom CPU, 80gb hd, BT og lidt større skærm end EEE 900 (dvs også større keypad). Den er perfekt!
Det korte af det lange er blot at jeg vil anbefale at teste de forskellige subnotebooks grundigt inden køb, eller lade andre gøre det for dig, og feks læse PCWorld.dk’s stortest.
Læs flere indlæg:
| PhotoKina 2008 »
Zaibot IT
Du kan ikke kommentere denne artikel