Zaibot IT/

20.01.2010 alle, nyheder, software, webdesign2 kommentarer

Facebook markedsføring

Massiv markedsføring af din virksomhed for få kroner?

Facebook giver dig mulighed for at få profileret din virksomhed massivt, og samtidig holde markedsføringsbudgettet i bund!

Facebook kampagner

Min erfaring fra en nyligt gennemført Facebook kampagne for en større dansk virksomhed, gav knap 1½ million visninger af deres annonce på Facebook ( JA – deres budskab blev vist 1.500.000 gange, hvem sagde BRANDING!?! ), og knap 400 klik på annoncen.

Kampagnen kørte i 1 uge, og samlede omkostninger for hele kampagnen – incl udgifter til undertegnede og klikafgift til Facebook – var ca kr 4.000,-

På hvilket online eller trykt medie vil du opnå samme branding af din virksomhed til den pris…?!?

Facebook kampagnens formål var i øvrigt at gøre opmærksom på et åbent-hus arrangement hos min kunde, og arrangementet havde været en bragende succes med et højt besøgstal = penge i kassen!

Facebook Fan-sider

Du har sikkert bemærket at virksomheder er begyndt at profilere sig på Facebook?

Hvis ikke, så se et eksempel her: Zaibot IT på Facebook

En Facebook side kan du selv forholdsvist smertefrit oprette, og hvis ikke, så kan du få folk til det.
Jeg kender en der kan gøre det for dig…

Facebook integration på din hjemmeside

Nu bliver det først rigtig sjovt!

Når din Facebook side er oppe at køre, så gælder det om at få spredt budskabet mest muligt, og her kommer Facebook hjemmeside integration ind i billedet.
Nu skal det ikke blive for nørdet, men det foregår via en såkaldt API, som henter kode fra Facebook’s servere, men nok om det tekniske…

Som du kan se i infoboksen til højre på denne hjemmeside, så har jeg givet dig mulighed for at du kan tilføje dig som “fan” af min Facebook side for Zaibot IT.

Vælger du at gøre dét, så vil dine venner kunne se på deres Facebook nyhedsoversigt, at du nu er “fan” af min virksomhed.
Yes! Igen – BRANDING!

Facebook boksen oppe til højre indeholder i dette tilfælde et uddrag af 8 vilkårligt udvalgte fans, samt selvfølgelig et link til Facebook siden og en “Bliv fan” knap.
Jeg kunne i stedet have valgt at vise feks 24 fans og de seneste opslag på Facebook væggen.

Mulighederne er mange – valget er dit!

PS: Fik jeg forresten nævnt at det er gratis at oprette en Facebook Fan side, og at kode en integration til din hjemmeside?
Så se at kom i gang, eller alliér dig med en kompetent webprogrammør.

Send mig en mail


Læs flere indlæg:

« Google Apps interview til Ingeniøren | Google Apps erfaringer – Interview »

Kommentarer til

Facebook markedsføring

Deltag i debatten

Skriv en kommentar